På børnehjemmet er emnet fødselsdag faktisk lidt ømtåleligt.. Vores drenge er først kommet på børnehjem tidligst som 7-8 årig - så de kan godt huske fødselsdage hjemmefra, men som slet ikke kan sammenlignes med den fødselsdag der bliver holdt på børnehjemmet.. Drengene beskriver deres fødselsdag som værende fyldt med mennesker (venner, naboer, bekendte og tilfældige - man er meget gæstfri her) og man spiser kylling og pasta (hvilket er meget fin mad her på fili.. Ellers får man altid ris og fisk).. Drengene siger der er kage, slik mm. Og det lyder som om at det i den grad er en festdag og at familien bruger mange penge på dagen.. På børnehjemmet er der kage og sang, men ellers er dagen som alle andre. Man fejrer dagen kvartalsvis, så man måske slår 2-3-4 fødselsdage sammen. Nogle drenge holder fødselsdag hjemme, men det er langtfra dem alle der har godt af at være hjemme, og bliver derfor på børnehjemmet.. De i talesætter at det ikke er noget særligt.

Senere fik vi uddybet hvorfor at emnet "fødseldage" var sårbart for dem dernede, samt et større indblik i deres hverdag.

Hej sof og co.
Jeg lovede lige Sofie, at fortælle lidt omkring kulturen hernede kontra den danske. Det bliver måske lidt en komparativanalyse. Håber det gør, at i får en forståelse af den filippinske kultur, samt hvordan det er at være studerende hernede. 🙂
Hernede går man ikke op i tid, mange (alle) kommer forsent til møder, aftaler, arbejde, skole osv. Og det er helt acceptabelt og noget man bare gør. Vores første dag her, havde vi en aftale kl.8 og lederen kom listende kl. Lidt over 9, og sådan er det bare. Det skal man lige lære at leve med, kontra det danske hvor en aftale er en aftale, og man helst skal være der lidt før.
Hernede findes ikke pædagoger. På børnehjemmet er der ansat 3 husmødre som sørger for at drengene laver deres pligter, at de får mad osv. De har meget lidt kontakt med drengene, da de selv har en masse pligter i løbet af dagen. Dvs at der pt. Bor 9 drenge som selv skal få eftermiddage og aftener til at glide. For at blive ansat er det eneste krav at du kan lidt engelsk og selv har børn. Da vi kom havde drengene svært ved at aflæse hinandens signaler og grænser - det har vi arbejdet en del med. Det er drenge som i den grad er omsorgssvigtet hjemmefra som har svært ved at vise følelser og forstå følelser- derfor har det været vigtigt for os at italesætte hvordan man behandler hinanden ordenligt, at følelser er okay og hvordan man bor sammen så der er plads til alle.
Udover det er det drenge som ikke har haft meget/god kontakt med voksne, hvilket gør de har svært ved krav, da de ikke plejer at møde det hjemmefra. Noget de langsomt er ved at lære. Filippinerne er meget hierakisk opdelt. Husmødrene på børnehjemmet har intet at skulle sige. De har en der er ansvarlig for børnehjemmet som bestemmer hvad drenge skal og hvornår. Så husmødrene bruger altså ikke deres dømmekraft i det daglige arbejde, de følger bare reglerne. Hvis et barn feks har feber skal husmoderen ringe til sin chef og spørge om barnet må blive hjemme. Hvis drengene skal udenfor børnehjemmets grund skal de også have lov af lederen.
På børnehjemmet er der ingen computer, telefoner eller internet - de er slet ikke så udviklet som i dk. Dvs at når vi får stillet en opgave som jeres, skal vi tænke i helt simple baner. Hvilket også har været spændende, men udfordrende! Ingen tvivl om at vi vil have elsket at lave en masse i pupet palls og hvad de forskellige App's ellers hedder, men det er bare en anden kultur hernede. Udover det er tiden knap da drengene har så mange pligter, skole, kirke, havearbejde osv.
Udover det har det været svært som studerende at danne relationer til drengene, da det er en ny kultur og børn som er præget af deres habitus. Uden at vide det tænker jeg også det har påvirket forløbet, i og med det har været svært at fange drengene og skabe respekt og tid omkring forløbet. Hvilket er vildt ærgeligt!
Jeg håber det giver et lille indblik i vores liv!